Unik Statement Ring i enkelt og grafisk design #3

2.700 kr.

Beskrivelse

Materiale:

Den enkle og grafiske statement ring er lavet af sterling sølv. Ringen kan laves i 18 kt guld på bestilling.

Dimensioner:

Du kan få fingerringen lavet i præcis den størrelse der passer dig. Indtil videre har jeg lavet den du ser  på billedet, som er ca str 57. Så hvis du godt kunne tænke dig ringen, men bruger en anden størrelse, så laver du bare en bestilling ved at skrive eller ringe til mig.  En bestilling i en særlig størrelse tager lidt længere tid i levering fordi jeg først laver den når bestillingen ligger der, men prisen er den samme.

Variationer:

Du kan få lavet fingerringen i guld. I guld vil prisen blive beregnet efter størrelsen  af fingerringen.
Hvis du har noget gammelt guld liggende som du gerne vil have lavet et nyt smykke af, så kan jeg lave din ring ud af det eller det kan indgå som en del af guldet.

Det er altid muligt at komme med særlige ønsker til hvordan du gerne vil have din enkle og grafiske statement ring. Det er lige præcis en af fordelene ved at jeg sidder og laver smykke for smykke på mit værksted. Hvis du vil vide mere om mulighederne, så kontakt mig venligst på mail@annemanna.dk

Se smykkerne fysisk:

Vil du se og ikke mindst prøve den smukke enkle og grafiske statement ring,  inden du køber den, så kan du komme omkring Designer Zoo, hvor du finder mig i mit værksted. Se venligst nærmere på http://www.designerzoo.dk

Lidt om designet:

Jeg er optaget af hvordan et smykke kan være helt enkelt og med sin enkelthed have en styrke der forstærker personlighed og karakter hos den person der bær smykket.

Ringen er lavet sammen med 2 andre ringe i anledning af Designer Zoo’s 25 års jubilæum. De er alle 3 en videreudvikling af ringe der opstod på en tur til Asien hvor spisepindende var hverdagsredskab.  Jeg har bøjet en (spise)pind. En pind med et forløb fra tyk til tynd. Dens sving og størrelse er som et glædesudbrud

Andre smykker i samme stil:

Ringen er en videreudvikling fra andre ringe jeg har lavet for flere år siden og indenfor de sidste år. De er alle en snoning eller form for krølle omkring fingeren, men på forskellige måder. Her kan du løse mere om udviklingen…og her kan de se de relaterede ringe…

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.